
Jysk Diamantskæring er førende inden for diamantskæring, diamantboring, betonslibning, rillefræsning samt nedbrydning af beton. Med den nyeste teknologi inden for vægskæring samt wireskæring og cirkelskæring kan vi skære elementer i alle dimensioner.
Vi er altid effektive, fleksible og omstillingsparate. Det betyder, at vi reagerer hurtigt på hasteopgaver i hele Jylland og på Fyn og Sjælland. Med kontorer i Herning, Aarhus, Aalborg, Esbjerg, Kolding og Roskilde er vi aldrig langt væk, og vi har altid mandskab i nærheden af din opgave.
Vi dækker både store og små erhvervs- og industriopgaver samt præcisionsopgaver i private hjem. Vi er store nok til de største entrepriser og fleksible nok til de små enkeltopgaver. Vi sætter en ære i at afdække ordentligt og forsvarligt og altid at aflevere pladsen ryddet, så de andre håndværkere kan komme til. Og hvis det er nødvendigt, arbejder vi også uden for normal arbejdstid, så hverdagen på kontoret eller skolen, i butikken eller produktionen bliver forstyrret mindst muligt.
Jysk Diamantskæring er derfor det oplagte valg, hvis din byggeplads skal have et professionelt skær. Uanset hvor i landet, opgaven ligger. Vi tilbyder også betonskæring og betonboring, hvis du har brug for det.
Det rigtige specialudstyr kan spare dig for mange timers arbejde – også når det gælder nedbrydning.
Jysk Diamantskæring hjælper ved vanskelige nedbrydningsopgaver over hele landet. Vores fjernstyrede nedbrydningsrobot BROKK 110 er særligt velegnet til indendørs nedbrydning, hvor adgangsforholdene er svære, og der kan være risiko for nedfaldende byggematerialer. Vores BROKK 110 har flere fordele – f.eks. vejer den meget mindre end en minigraver. Det betyder langt mindre risiko for, at gulvet bryder sammen. BROKK 110 er desuden eldrevet, så de ansatte på byggepladsen slipper for dieselos. Den er relativt lille og kan kravle ind gennem selv små åbninger, uden at det går ud over effekten.
Jysk Diamantskæring gør det let at bryde ned – selv når det ser sværest ud.
Ring til os med akutte sager eller generelle spørgsmål

Diamantskæring er en præcis skæremetode, hvor der anvendes specialklinger med industridiamanter til at skære i hårde materialer som beton, murværk og asfalt. Metoden bruges typisk ved dør- og vinduesåbninger, gulvskæring, udvidelse af eksisterende huller samt ved renoverings- og nedrivningsopgaver, hvor høj præcision er afgørende.
Diamantskæring vælges ofte, når der stilles krav til rene snit, minimal vibration og høj kontrol – både ved små og store opgaver.
Diamantskæring kan anvendes på stort set alle hårde byggematerialer, herunder:
Beton og armeret beton
Murværk og tegl
Granit og natursten
Fliser og klinker
Asfalt
Metoden egner sig både til indendørs og udendørs arbejde og kan tilpasses materialets tykkelse og hårdhed.
Diamantskæring udføres som regel med vandkøling, hvilket reducerer både støv og varme markant. Det betyder, at metoden er langt mere skånsom end mange traditionelle skæremetoder – især ved indendørs arbejde.
Der vil altid være en vis støj forbundet med skærearbejde, men diamantskæring er kendt for at give et mere kontrolleret og stabilt arbejdsmiljø med færre vibrationer og mindre gene for omgivelserne.